Close
Mosevej 11b, 8450 Hammel, Danmark
+45 8696 1819, info@hammelgolfklub.dk

Velkommen

Hammel Golf Klub er beliggende i den lille oase mellem Hammel By og Frijsenborg Gods rige skovområder. Banen byder medlemmer og gæster på alle golfens usigelige glæder – og små sorger. Anlagt i 1992/99 fremstår Hammel Golf Klubs bane gennemtænkt, varieret og velplejet og med længder fra 95 til 520 meter byder vi på udfordringer for alle. Med brede fairways og bidende semirough snor banen sig mellem åbne vidder, kuperet terræn, afbrudt af søer og såvel store som mindre træer og buske. Undervejs vil du yderligere møde velvalgt beplantning, vand og klipning samt fairwaybunkers – og naturligvis den til tider allestedsnærværende rough, der kræver opmærksomhed og overvejelser.

Alt sammen belønner det den fornuftige, den mere vovede men veludførte beslutning og ja, straffer det modsatte på vejen mod de 18 greens, der kan være endog meget godt beskyttet af greenbunkers.  Tjek altid hulplaceringen, inden du går ud på 1. tee og udtænk så dine planer for, hvordan du bedst angriber banen og indtager greens.
Læg undervejs mærke til naturen omkring dig, træk vejret dybt ind, nyd udsigten, samværet og dit golfspil.
Efter din veloverståede runde står personalet i Café 19 klar med et velfortjent måltid og drikke ved bordene udenfor, mens du vender runden, hygger dig med dine medspillere og samtidigt kan nyde de flotte udslag på hul 1 og de fine indspil mod 18. green blot få meter fra jer.
Hammel Golf Klub byder dig hjerteligt velkommen.
Vi håber, du vil nyde vores bane og den gode stemning i klubben. Vi ønsker dig Rigtig God Tur – hold din bold i spil.
Velkommen, tak for dit besøg og på snarligt gensyn – Hammel Golf Klub.

Klubhus og faciliteter

Hammel Golf Klub er etableret af en række initiativrige personer tilbage i 1992, hvor de første 9 huller blev anlagt på den vestlige side af Mosevej, hvor der i dag ligger villakvarter. De første 9 huller på det eksisterende anlæg blev taget i brug i 1999, da kommunen havde godkendt ny lokalplan med etablereing af byggegrunde vest for Mosevej, og klubben således måtte finde nye arealer – øst for Mosevej.

Anlægsarbejde med udvidelse fra 9 til 18 huller startede i september måned 2002, og 18-huls banen var klar til sæson start 2004. I forbindelse med baneudvidelsen, blev der anlagt nyt træningsområde, med bunkers og indspilsgreen tæt på klubhuset, ligesom parkeringsområdet blev udvidet til det dobbelte.

TESTIMONIALS

Hvad andre siger om os

"Fantastisk god bane, og service fra vi teede ud til vi kom ind, det kunne andre bane lære ..."

Fantastisk god bane, og service fra vi teede ud til vi kom ind, det kunne andre baner lære meget af.

Betjening i restaurant var super hele vejen, vi var 53 veteraner, og ikke een gik sulten hjem.

Tak tak, kommer gerne igen.

Tak for en fin træningsdag i sidste uge i forbindelse med mit ophold på Nørgaards Højskole. Og efterfølgende runde på jeres smukke baner.

Jeg har kun spillet golf i ti måneder og er ikke nogen vårhare, så niveauet er ikke så højt. Men jeg blev meget begejstret for Ian’s træning og de teorier, som ligger bag og tror at de vil kunne gøre, at jeg kan nå at blive en tilfreds og glad golfspiller inden timeglasset løber ud.

Hedda SandemoseMedlem Smørrum Golf Club

Hvorfor vælge HGK

Klubhuset blev officielt taget i brug den 7. april 2001. Der er gået utrolig  mange timer med at planlægge og udføre dette projekt, som virkelig er blevet en smuk ramme omkring klubbens aktiviteter. Efter en større ombygning i vinteren 2006/07 er klubhuset udvidet med 119 kvm. Blandt andet med nyt køkken til Café 19, og samtidig er den tidligere terrasse mellem klublokale og sekretariat inddraget, og udgør nu et flot, lyst og dejligt klublokale.

Størstedelen af det store arbejde med etablering af det nye klubhus er udført af medlemmer i klubben.

Hammel Golf Klub har ca. 1000 medlemmer, jævnt fordelt med hensyn til alder og køn. Klubbens medlemmer er meget engagerede og aktive både på og uden for banen, og klublivet dyrkes flittigt i det hyggelige klubhus.

Her findes alle faciliteter såsom omklædningsrum, bad, møderum, Pro Shop samt Café 19.

Med masser af aktiviteter det meste af året, danner klubben ramme om et hyggeligt miljø til glæde for klubbens medlemmer og gæster.

Gem