Uddrag fra generalforsamlingen i dameklubben, onsdag den 5. oktober 2016.
Kirsten Drachmann blev valgt til dirigent. Jette Jørgensen blev valgt til referent.
Som stemmetællere blev valgt Bodil Bilde og Hanne Nørlund Jensen.
Uddrag af formandsberetningen:
Tilfredshed med, at vi er 90 medlemmer i dameklubben, andre klubber kan slet ikke måle sig med det, nok fordi vi vægter det sociale samvær højt.
Igen var foråret prævet af regn, så meget, at april månedsafslutning måtte aflyses på grund af vand på banen.
ABU-ABE matchen havde som sædvanlig stor tilslutning – i år 96 deltagere. Herrerne blev slået knebent med 2 p, dog først efter, at en regnefejl blet opdaget dagen efter. Så aben fik hurtigt skiftet tøj tilbage til den rette farve.
Vi skulle have haft besøg af Odders mandagspiger i maj måned. De kunne ikke afse tid, selv om vi prøvede andre datoer end vores aftale lød på. Så resultatet blev, at de godt ville springe over i år og vi kunne vende tilbage, når der skulle laves program til næste år.
Besøget i Mollerup havde en meget dårlig tilslutning. Kun 5 damer plus 2 fra bestyrelsen.
Eftermiddagsudflugten gik til Søhøjlandet med 20 deltagere. Formiddagsturen gik til Viborg med 35 deltagere, begge ture var vellykkede.
Stadigvæk god økonomi trods det, at Morten Thuen ikke sponsorerede månedens bedste i år.
Både Annette Drewniak og Inger Tjell Madsen har sponsoreret mange flotte præmier, så tusind tak til dem.
Også tak til Johanne Tvede for pasning af birdietavlerne.
Til sidst blev rettet en tak til Grethe Østergaard for godt samarbejde og for det store arbejde, hun har lagt i arbejdet som ka sserer i dameklubben gennem årene. Grethe har været med fra starten og har ydet en kæmpe indsats, og nu har hun valgt at stoppe.
Herefter blev formandens beretning godkendt.
Grethe Østergaard fremlagde regnskab og budget.
Regnskabet blev godkendt.
Kontingentet forbliver uændret 250 kr.
Bestyrelsens foreslag om nedenstående ændringer af vedtægter blev vedtaget:
3/Pris: 1. og 5. linie slettes.
9/Love/regler: Slutningen af 6. linie: “eller i klubbens sekretariat”: slettes
Slutningen af sidste linie: “samt ved notat i banebryder”: slettes.
På valg til bestyrelsen var Lilly Hansen og Grethe Østergaard.
Grethe Østergaard ønskede ikke genvalg.
Lilly Hansen blev genvalgt.
Else Marie Brask blev valgt til nyt bestyrelsesmedlem.
Jette Brandstrup blev genvalgt som suppleant.
Rita Graugaard var på valg som revisor og ønskede ikke genvalg.
Hanne Birthe Christensen blev valgt i stedet for.
Under eventuelt blev det vedtaget, at samarbejdet med Mollerup og Odder som venskabsklubber skule ophøre.
Da klubben har en del penge på kontoen, blev det vedtaget, at der skal være udflugter både forår og efterår, både formiddag og eftermiddag.
Forslag til udflugter:
Mariager Fjord, Ry, Brande, Give, Aadalen, Randers Fjord. Mange forslag til bestyrelsen at arbejde videre med.
Bestyrelsen blev atter opfordret til at presse på for et toilet ved hul 6.
Kirsten Drachmann forslog, at man skal prøve at “samle” tiderne lidt mere om eftermiddagen, så man så vidt muligt kan blive inden for den afsatte tid.
Initiativpokalen gik i år til Inger Tjell Madsen som tak for de mange tasker, hun har produceret til præmier. Stort tillykke til Inger.
Der var stor tak til bestyrelsen for det store og gode arbejde, de lægger i dameklubben.
Formanden takkede for god ro og orden med et ønske om gensyn onsdag d. 5. april 2017.


TESTIMONIALS
Hvad andre siger om os