Close
Mosevej 11b, 8450 Hammel, Danmark
+45 8696 1819, info@hammelgolfklub.dk
COVID-19 Restriktioner
Restriktioner Januar 2021

De restriktioner der pr. 9. december blev indført, forlænges indtil videre frem til den 28. februar.

Serveringssteder (restauranter, caféer, barer mv.) skal holde lukket for servering til indtagelse på stedet. Der er fortsat mulighed for take-away.

Arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.

Steder, hvor der udøves idræts-, forenings- og fritidsaktiviteter, skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende indendørsarealer, som er lukket for offentligheden.

Muligheden for at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år ophæves. Der må herefter som udgangspunkt kun være 5 personer til stede på samme sted samtidig ved sådanne aktiviteter.

For golfsporten betyder det, at vi skal være ekstra opmærksomme på, at spillere ikke forsamles mere 5 personer på noget tidspunkt i klubhusområdet og lokalt på golfbanen; f.eks. ved tee-steder.

Der kan fortsat spilles golf i privat regi, men DGU anbefaler at man tidligst ankommer 20 min før sin starttid og at man tager direkte hjem efter afsluttet runde. Der skal til enhver tid holdes 2 meters afstand til personer, der ikke er den del af sin husstand.

DGU anbefaler generelt at golfspillere udvælger faste spille- og træningsmakkere så regeringens anbefalinger om at se max 5 personer ud over dem fra sin husstand kan overholdes.

Der bør ikke afvikles aktiviteter, hvor der er risiko for, at forsamlingsloftet brydes. DGU anbefaler, at der ikke arrangeres turneringer med gunstart og ej heller turneringer med løbende start i traditionel forstand. Det er fortsat en mulighed, at registrere spillede runder til en løbende turnering/rangliste.

Der kan trænes i grupper af maksimalt 5 personer inkl. træner. Hvis flere grupper træner samtidigt, skal der sikres tydelig afstand mellem grupperne.

I forhold til drift af golfklubben anbefales det, at der ikke afvikles møder (fx bestyrelsesmøder og udvalgsmøder) med fysisk fremmøde. Alle møder bør udskydes eller afvikles online.

Administrationslokaler, proshops, og toiletter kan være åbne.

Dette betyder af HGK Café 19 fra fredag den 11. december kl. 16:00 er lukket for adgang.