Close
Mosevej 11b, 8450 Hammel, Danmark
+45 8696 1819, info@hammelgolfklub.dk

Midlertidig lokalregel om Fårefold

Områder på banen, der er defineret ved at være indhegnede arealer markeret i hjørnerne med blå pæle med grøn top, er områder med spilleforbud, der skal behandles som unormale baneforhold.

Lempelse uden straf skal tages for gene
fra et område med spilleforbud efter regel 16-1f

Straf for overtrædelse af lokal regel
Generel straf (tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil).

Lempelse efter regel 16-1f (sammenskrevet uddrag)

Hvis spillerens bold er i et område med spilleforbud, eller hvis et område med spilleforbud er i området for stance eller svinget til bolden, skal spilleren tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold efter Regel 14.3 i lempelsesområdet som angivet nedenfor:
Bolden må renses, når den er løftet efter Regel 14-3.
Referencepunkt: Det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Størrelsen af lempelsesområdet målt fra referencepunktet fremgår af tegningen:

LEMPELSE UDEN STRAF FOR UNORMALT BANEFORHOLD I DET GENERELLE OMRÅDE

Lempelse uden straf er tilladt, når bolden er i det generelle område, og der er gene fra et unormalt baneforhold. Det nærmeste punkt for fuld lempelse bestemmes, og en bold droppes i og skal forblive i lempelsesområdet.

Lempelsesområdet er én køllelængde fra referencepunktet, ikke nærmere hullet end referencepunktet og skal være i det generelle område. Der skal tages fuld lempelse for al gene fra det unormale baneforhold.

Undtagelse: Der er ingen lempelse efter Regel 16.1, når det er klart urimeligt at spille bolden, som den ligger, på grund af gene fra noget andet end et unormalt baneforhold, eller hvis genen kun forekommer, fordi spilleren vælger en kølle, stance, sving eller spilleretning, som er klart urimelig i situationen.

Lempelse for bold, som ikke er fundet i eller på et unormalt baneforhold (i fårefolden).
Hvis en spillers bold ikke er fundet, men det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den kom til at ligge stille i eller på et unormalt baneforhold på banen, må spilleren tage lempelse efter denne regel.
Spilleren må tage lempelse ved at bruge det skønnede punkt, hvor bolden sidst krydsede grænsen af det unormale baneforhold på banen, som stedet for bolden, når det nærmeste punkt for fuld lempelse skal findes.
Men hvis det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden kom til at ligge stille i eller på et unormalt baneforhold, og bolden er mistet, skal spilleren tage lempelse fra forrige sted efter Regel 18.2 (bold mistet).

TESTIMONIALS

Hvad andre siger om os

"Fantastisk god bane, og service fra vi teede ud til vi kom ind, det kunne andre bane lære ..."

Fantastisk god bane, og service fra vi teede ud til vi kom ind, det kunne andre baner lære meget af.

Betjening i restaurant var super hele vejen, vi var 53 veteraner, og ikke een gik sulten hjem.

Tak tak, kommer gerne igen.

Tak for en fin træningsdag i sidste uge i forbindelse med mit ophold på Nørgaards Højskole. Og efterfølgende runde på jeres smukke baner.

Jeg har kun spillet golf i ti måneder og er ikke nogen vårhare, så niveauet er ikke så højt. Men jeg blev meget begejstret for Ian’s træning og de teorier, som ligger bag og tror at de vil kunne gøre, at jeg kan nå at blive en tilfreds og glad golfspiller inden timeglasset løber ud.

Hedda SandemoseMedlem Smørrum Golf Club

Jeg er 54 år, har hcp. 15, har spillet golf i mange år, har læst mange bøger om golfsvinget og har haft et utal af instruktionstimer med diverse proer gennem årene. Men de senere år har jeg haft svært ved at spille op til mit handicap, jeg har ramt bolden dårligt og ustabilt, og det har ikke været helt så sjovt at spille golf som tidligere.

Dette kursus er simpelthen den bedste golfinstruktion, jeg nogensinde har fået - uden sammenligning!

Indrømmet - jeg var skeptisk. Ikke noget med “snotten i måtten”, “stramme fjederen op”, “ikke svaje”, “strakt venstre arm”, “ikke kigge op”.

Alt det kan man godt aflære - og det virker!

I stedet fokuseres på at slappe af og nyde det - at få rytme ind i golfsvinget, og nu kan jeg pludselig ramme bolden godt igen, og slå længere. Ikke hver gang, men svinget er i tydelig bedring, og der er meget færre ting at stå med i hovedet!

Jeg kan kun anbefale “Positive Impact Golf” hos Ian.

Prøv det, hvis du også synes, at det hele er blevet noget forkrampet, stift og knap så sjovt.

Niels Jørgen StrømMedlem Hammel Golf Klub

Som borgmester i 1992 var jeg naturligvis optaget af at skabe en positiv udvikling i byen og medvirke til, at vi i kommunen havde de rette varer på hylderne, som kunne tiltrække og fastholde borgere. Her så jeg en golfklub som et stort aktiv. Derfor føler jeg mig privilegeret over at have været med til at fostre ideen og tage initiativ til HGK. Det var utroligt spændende at få lov at være med på den første del af rejsen.

Niels Erik NielsenTidl. Borgmester, Favrskov Kommune

Til dags dato nævnes Hammel Golfklub ofte, når erfaringer og oplevelser diskuteres både blandt de ansatte hos ECCO Tour, men også blandt de spillere, som i flertal stadig omtaler Hammel Golfklubs greens, som ”de bedste nogensinde”. Ganske imponerende for en klub, som kun de færreste i vores netværk kendte til inden den hyggelige juni-turnering i 2012.

 

Flemming AstrupDirektør ECCO Tour

Ecco Tour 2012 på Hammel Golf Klubs anlæg er [...] i den grad med til at sætte Favrskov Kommune på landkortet på en positiv og særlig måde. Vi vil gerne vise omverdenen. at Favrskov Kommune også har noget at byde på, når det gælder eliteidræt.

Nils BorringBorgmester, Favrskov Kommune

Hammel Golf Klub er en dejlig klub, med de rigtige værdier

Jeg syntes Hammel Golf Klub er et fantastisk sted af være. Man føler sig velkommen altid.

En rigtig dejlig bane og flot stand. Meget positiv oplevelse

I har en superbane. Super klub – glade medlemmer